Nyheder 2020

 

Efter en vinter hvor det for første gang i min livstid ikke sneede en eneste dag, bliver 2020 helt, helt anderledes, end hvad vi alle havde troet. En virus i Kina, Corona, som vi alle i starten bare tænkte var en nyhed for kineserne, viste sig at være særdeles smitsom og hurtig brede sig til hele verden – inklusive Danmark. Så at sige alle lande, inklusive Danmark lukkede derfor ned for at undgå en eksplosiv smittespredning.

 

Dvs. den 11. marts gik landet i stå og kort efter hele verden. Arbejdspladser, børneinstitutioner, skoler og universiteter, kulturinstitutioner, indkøbscentre, restauranter, osv. osv. lukkede, forsamlinger på først under 1000, så 50 og så over 10 personer blev forbudt. Dronningen holdt tale til nationen for første gang nogensinde udover nytårstalerne og aflyste sin 80-års fødselsdag. Alle blev bedt om at begrænse deres sociale aktivitet, holde to meters afstand og blive hjemme i 14 dage, hvis man havde den mindste form for symptomer på Covid 19, som sygdommen Corona-virusset forårsager, blev døbt. Plejehjemmene lukkede helt af for besøgende. Vi selv måtte aflyse vores ferie til Kap Verde to dage efter statsminister Mette Frederiksens historiske og voldsomme udmelding, da Lene havde flere symptomer, der kunne være Corona. Lægen ville ikke engang teste mig, da der var meget stor fokus på kapaciteten i sygehusvæsenet.

 

Ida var også syg med lignende symptomer efter at have været i byen med kolleger til en, der havde været på skiferie i Østrig og kort efter blev testet positiv. Det hele var en meget, meget underlig og surrealistisk oplevelse. Vi måtte ikke se vores børn, som vi plejer og vi måtte aflyse vores sølvbryllupsfest på Tramonto og al anden fejring i starten af maj. Vores studietur til Seté og rejse til Cinque Terre i Norditalien blev aflyst/udskudt. Vi køber ind for mine forældre, for at de udsættes for mindst mulig smittefare. Vi måtte også fejre min fars 84-års fødselsdag på dørtrinet og sang fra haven. Meget underlige fødselsdag, som min far sagde. Siden fandt vi ud af, at vi kunne have børnene på besøg i haven og en ad gangen.  Vi var i det hele taget meget i haven de første uger og gik også en hel del flere ture, end vi plejer.

 

 

Det var heldigvis ekstraordinært godt solskins- og forårsvejr. Så det var en lease for sjælen at kunne være så meget ude. Haven har helt klart fået en større forårsomgang, end den plejer – og tidligere! Vi nød bl.a. i høj grad vores blomster i orangeriet, inklusive min ældste Kamelia med ca. 70 smukke blomster. Men det er samtidigt meget underligt at se gader og stræder ligge øde og tomme hen. Lauras eksamener blev ændret. Al sport blev hurtigt aflyst efter først at være afholdt uden tilskuere. Inklusive OL. Så Frederik måtte også holde sig hjemme. Alle der kunne, blev enten opfordret til eller direkte sendt hjem og arbejde hjemmefra. Mange blev afskediget og dagpengeperioden blev forlænget med tre måneder, hvor man ikke er forpligtet til at søge job, da der så at sige ikke bliver slået nye job op. Meget uvirkeligt og et stort tab af social kontakt, oplevelser og kontrol. Der blev samtidig skabt mange virtuelle fællesskaber og oplevelser. Skypemøder, livetransmissioner med Idas dans med 50-100 deltagere, fællessang om morgenen og fredag aften, tilbud om hjælp til særligt udsatte osv. osv.

 

 

Oplevelser før verden gik af lave…
Året startede egentligt meget fint. Ida fik fuldtidsjob på CPH Business og fik pludselig en sjov, spændende og travl hverdag igen. Vi passede derfor også Alma lidt ekstra. Vi holdt en meget hyggeligt julefrokost for hele familien i januar, hvor min mor (og far) desværre var for dårlig til at kunne deltage. I stedet fik de en lille platte leveret dagen efter. Lene var i starten af marts millimeter fra at få et godt job, og var også til endnu en jobsamtale, hvor jeg også gik videre til anden samtale, før hele processen blev sat i stå. Lene var på café med Birthe og hyggede flere gange med Eva.

 

 

Vi fik efter flere års tilløb besøgt Søfartsmuseet i Helsingør og nåede også forbi Kronborg nød Kulturværftet. Lene var på en spændende kunstrundvisning på Christiansborg med de gode kolleger fra BYGST og på Glyptoteket med Marianne. Lene vandt en treliters falske Aperol Spritz, så nu kan vi nyde sommeren ekstra meget. Vi fik fejre både Jørgen og Frederik. Jørgens 70-års fødselsdag fejrede vi med brunch, en tur på Nationalmuseet – på cykel og så den udvidede familie til middag om aftenen. Frederiks 30-års fødselsdag fejrede vi med at køre over til Fyn kl. 6 med surprice-morgenmad, frokost i Storms Pakhus, kaffe i Line og Frederiks flotte orangeri og familiemiddag med Isabella lørdagen efter. Jørgen var på tour med KU-kollegerne og vi besøgte Roskilde Domkirke, da Lene havde vundet endnu en FB-konkurrence.

 

 

                                    

 

 

Brigitta og jeg var til en skøn vinsmagning med italienske vine og specialiteter på Tramonto og vi var til en fantastisk indisk madklub hos Eva. Lene var på Salon Maude med Elsebeth og Annette, og vi var til en lækker diningweek-middag med børnene på Tramonto og en meget lækker middag hos Kim og Elin. Jørgen og Lene var ude at spise på restaurant Grønnegade – meget lækkert og dejligt sted. Vi var også i Tivoli i vinterferien i en meget flot pyntet have. Senere i starten af marts nød vi en meget, meget lækker brunch på Nimb Brasserie, hvor alt var så delikat, velsmagende og behageligt. Vi var i biografen flere gange, og så havde Lene en meget ubehagelig oplevelse med en meget arrogant og nedværdigende rådgiver hos AKA. Vi fik gang i at bruge Toogoodtogo-appen og nød flere gode måltider mv. Vi fik også startet sommerhuset op og nød både haven og det gode vejr dernede. Ekstra sjovt og dejligt er det, at Preben og Lisbet har købt sommerhus længere nede af vejen. Så vi har allerede set hinanden flere gange. Det bliver så hyggeligt. Også med Jette og Sonny, der har købt sommerhus bare en kilometer væk. Efter en ellers meget dejlig cykeltur til Bøtøskoven, hvor vi så flere vildheste, fasaner og kvæg, blev Jørgen dog stukket i læben af et eller andet større insekt. Jørgens ansigt hævede op og kinden blev helt hård. Det varede flere dage, og vi måtte konsultere lægen. Dog var Jørgen frisk nok til endnu en dejlig cykeltur i det gode forårsvejr, der bare varede ved og varede ved. Denne gang til Valbyparken og den nye strand. Lene vandt også en buket blomster til Lone og to coachingbøger til Ida og mig selv.

 

 

Gennembrud i slægtsforskningen
Mor og far fik taget DNA-prøver ifm. Lenes slægtsforskning, men der dukkede ikke uventede og nære slægtninge op – endnu! Til gengæld fandt Lene utrolig nok pludselig mormors halvlillebror, som viste sig at være en søster, Gudrun og senere hendes datter, Kirsten. Men vi har ikke kunnet tage kontakt endnu og mangler også nogle fakta, som først kan ses, når Rigsarkivet lukker op igen. Det lykkedes kun via input fra andre dygtige slægtsforskere, som jeg er dybt taknemlig for.

 

Jeg fandt også ud af, at min mors fødegård, Højbo Gaard ved Mandemarke på Østmøn, tidligere var i min fars slægts eje, og at min oldemor på min fars side har været i pleje hos min oldefar på min mors side. Hold nu fast – her kommer beretningen: Min oldemor Maren blev givet bort af hendes fattige mor og far, der havde mange børn, til moderens søster Kirsten, der var gift med min oldefar Hans (før han blev gift med min oldemor Ane Kirstine, der var min mormors mor). Hans og Kirsten kunne ikke få børn, og overtog derfor to søstre. Min farmor har så skrevet bl.a. om sin mors barndom på gården. Meget pudsigt og helt fantastisk at få så personlige beretninger om livet på gården for ca. 120-150 år siden.

 

Herudover fik jeg at vide fra min amerikanske slægtning og slægtsforsker i Californien, at vi i én linje kan føre familien – via min morfar og en præst i Magleby Kirke i 1500-tallet – direkte til bage til Gorm den gamle – og flere andre danske kongelige, og dermed ikke bare vikinger og andet godtfolk helt tilbage til år 79. Det lyder meget utroligt og næsten for godt til at være sandt. Men en god historie er det da. Lene fik 60 nye – gamle danske postkort til Marius fra Florida til transskription og oversættelse. Til gengæld fik vi også nogle triste detaljer at vide, om min mors halvonkels liv i Amerika, som fattig udvandrer. Det var trist og ikke rart at høre. Endelig besøgte Lene Birgitte, og det førte bl.a. til kontakt til en slægtsforsker i bl.a. Werge-slægten, som kort efter sendte en meget flot slægtsbog til både Birgitte og Lene. Gad vide, hvad det næste bliver, jeg opdager og finder ud af!!!