I marts/april drog Jørgen og jeg på en ekstra spændende rundrejse til Japan. Vi var en del af en grupperejse på 15 personer og alt blev dermed arrangeret for os. Inklusive langt de fleste måltider, så vi fik i den grad smagt det overraskende varierede japanske køkken. Bortset fra at man meget ofte fik serveret nudler til sidst, når man var mere end mæt og troede, at måltiden var slut. Maden var absolut ikke stærk, da det var meningen, at man selv skulle krydre sin mad. Vi besøgte nok ca. 4-5-6 seværdigheder om dagen og kørte en del i vores bus. Også op i bjergene, hvor vi blev overrasket over, at det var snevejr og et tykt lag sne mange steder. Men smukt var de japanske alper. I Japan møder du både en masse historie, en stærk kultur samt et livligt og morderne byliv. Vi havde derfor godt gang i alle sanser og oplevelsesgener på den rimelig intensive tur.
Overvældende mange indtryk og Sakura
Vi besøgte utrolig mange gamle, flotte templer, shrines, slotte og hellige steder + selvfølgelig kejserens palads. Dvs. parken, da slottet er privat. Ofte havde de hellige steder også en flot have , ligesom der var blomstrende kirsebærtræer alle vegne. Meget smukt. Vi blev også blæst omkuld af verdens største by; Tokyo med ca. 38 mio. indbyggere fordelt på et areal, der svarer til Sjælland. Mere end 75% af Japan er bjerge, hvoraf det meste er skov. Så japanerne må typisk klumpe sig sammen i byerne, hvor mange er meget store og tætte. Lige så smukke, æstetiske og rene, fine linjer mange af bygningerne og haverne havde, lige så larmende, farverigt og rodet var mange af bymiljøerne og gadebillederne. Japanerne har også mange steder små butikker endnu, som sælger alverdens ting. Du kunne også købe utrolige mængder og typer nips, fint kunsthåndværk og smukke dekorationsting næsten alle steder. Ofte meget delikate og imponerende ting. Så vi fik da også fyldt kufferterne godt ok.
Overraskende inspiration
Ikke uventet var det en meget inspirerende tur, hvor japanerne gjorde et stort og positivt indtryk på os. De har ofte fundet rigtig gode og omhyggelige løsninger på mange ting, ligesom vi ikke på hele turen så et stk. skrald eller affald på gaderne eller et eneste grafitti-maleri eller et eneste stk. toiletpapir el.lign. på hverken de offentlige eller private toiletter. Alt var så rent og pænt. Toiletterne med varme i sæderne, dusch-rengøring bagi og lufttørring var en oplevelse i sig selv. I øvrigt var der konsekvent en indbygget babystol på dametoiletterne og mange puslepladser.
Nogle af de ting, som vi herudover bemærkede var, at japanerne ikke er højlydte i det offentlige rum, er utrolig venlige, imødekommende, høflige og hjælpsomme. De spiser deres måltider hurtigt og ofte i tavshed. Der var ikke så meget synlig vækst i fx byggeriet, som vi havde forventet og fx har set i Vietnam, ligesom de højteknologiske løsninger typisk havde nogle år på bagen. Imponerende nok var dog deres digitale 3D-reklamer på højhusene, hvor fx en kat og en rumkapsel kommer ud af bygningen. I lyskrydsene i de store byer blev den kørende trakfik hold adskilt fra de gående. Sådan at først kørte bilerne i den ene og anden retning. Så fik de lov at dreje, og så holdt alle biler stille, mens de gående kunne gå over i aller retninger, inkl. diagonalt i diagonale fodgængerfelter. Det virkede ret sikkert og behageligt, at fx ingen biler holdt tæt på en og skulle dreje fx til højre, så snart man var forbi. På hotelværelserne – inkl. vores livs mindste hotelværelse i Tokyo, hvor vi fx ikke kunne folde en kuffert ud på gulvet, så lidt plads var der – var der også tænkt på mange ting. Skohorn, ekstra baderumsting var tilgængelige i alle hotellobbyer, natbelysning osv. På restaurnaterne var der altid en vådserviet, så man kunne vaske sine hænder før måltidet. Der var også typisk en telefon eller en ringeklokke til tjeneren, så de var lette at få fat i. Møblerne var til gengæld typisk meget lave – hvis man da ikke som oftest sad på puder på gulvet.
Det eneste, som vi ikke brød os om, var at der var caféer, hvor du kunne leje og lege med små hundehvalpe, kattekilinge, kaninunger osv. Begrundelsen skulle være, at lejlighederne var så små og at mange generationer boede så tæt, at man ikke kunne have kæledyr hjemme. Boligsituationen og ikke mindst priserne betød i øvrigt også, at de unge bliver boende hjemme. Bl.a. med det resultat, at der overalt er såkaldte lovehotels, hvor de unge kan være sammen, for det kan de ikke derhjemme. Hvis man kærester med en, bliver man typisk gift indenfor et år. Og man introducerer først en kæreste hjemme, når det er meningen, at man skal giftes.
I Tokyo undrede vi os også over, at der var så få biler i gadebilledet. Det viste sig at være fordi, man har et meget udbygget motorvejssystem – ofte i første eller andens sals højde – som du kører op på i et distrikt og først forlader, når du ankommer til det ønskede distrikt. Der er så ‘selvfølgelig’ kø på motorvejene i myldertiden, som er både tidligere om morgenen (før kl. 07-08) og senere om aftenen (efter kl. 18) end hos os. Japanernes gamle religion, Shinto, betød at mange troede på ånder i alting, inkl. forfædrene. Så man bad til forfædrene og ånderne mange steder, ligesom du kunne købe mange medier til at skrive små hilsner til ånderne. Af samme grund køber japanerne ikke brugte biler, for den tidligere ejers ånder følger med. (de bliver så solgt bl.a. på Mauritius ved vi). Budishmen er meget udbredt og de to religioner kan fint kombineres, fandt vi ud af.
Så alt i alt en meget god og spændende tur, som også var så intensiv, at det tog flere uger bagefter at fordøje og tænke igennem. Måske vender vi tilbage. Det er jo en lang tur både ud og hjem. Men det kunne jo være en egentlig haverejse kombineret med de ting, som vi ikke fik set!!!