I starten af december fik min mor fred efter både en virus, et fald, lungebetændelse og nærmest ingen mad i 14 dage. Min mor var klar og ville gerne selv afsted. Men det er alligevel tomt, trist og meget underligt. Den 17. december holdt vi en smuk og rørende bisættelse for vores mor i Risbjerg Kirke med vores ynglingspræst og gravøl på Hotel Scandic kun et stenkast fra, hvor mine forældre boede i mere end 60 år. Æret være min mors minde!
Min mor fik med egne ord et godt og langt liv, og var stolt af at hun var blevet 93 år. Nu tror jeg på, at hun er sammen med min far, som ville være fyldt 90 år her i foråret og som hun ville have kunnet fejre jernbryllup med til efteråret. Så de fik næsten 70 år sammen som ægtefæller. Langt de fleste her i Hvidovre. Så vi har heldigvis mange, mange gode og dejlige minder sammen og mindes med stor taknemlighed alt det, som hun har gjort for os. ‘Man holder aldrig op med at bekymre sig som mor’, sagde min mor indimellem. F.eks. ville hun helst have at vi var hjemme og ikke ude at rejse.
