Det gik stærkt! Efter mine forældre havde boet mere end 60 år på Grænsevej – næsten halvdelen af dem sammen med mindst en af os tre børn – blev huset solgt på under en uge. Til et ungt par der værdsætter husets arkitektur og originale kvaliteter fra 1960’erne. Så dejligt. Men også underligt, at en epoke nu er slut, og vi aldrig mere skal forbi Grænsevej for at drikke kaffe, spise middag eller bare hyggge. Men minderne om alt det gode og levede liv i huset og i haven tager vi heldigvis med os.
I øvrigt har det være både en stor oplevelse og et stort arbejde at rydde op i huset, hvor ikke mindst min far har gemt tusind vis af ting og sager, samt utallige frimærker, der alene fyldte mere end 13 flyttekasser. En af de mere særprægede oplevelser var at cykle igennem byen til Retsmedicinsk institut med det skelet og kranie, som vi uventet fandt i konsultationen. Det viste sig at være dele fra flere voksne og børns kranier og knogler, og stammede fra min fars studietid. Puh ha! Noget af en oplevelse! Det har også været sundt for vores sorg at rydde op og ud i gemte ting og sager fra alle mine forældres livsfaser og vores egen barndom. Hold da op hvor er vi blevet kastet tilbage i vores egen historie utallige gange. Det har været hårdt, men også rigtig godt og givende for os. Den 1. maj overdrog vi nøglerne og huset til de nye ejere. Og bagefter følte jeg lidt uventet også en meget stor lettelse og ny, uendelig frihed.
Alt det andet forår
Ligesom i et nyt parallelliv har vi også haft tid midt i sorgen over vores tab til mange andre ting i først det meget kølige forår og så lige pludselig det skønne, lune og solrige forår. Vi har gjort have klar, stillet tulipankrukkerne fre og indtaget orangeriet.
Vi har været flere gange i Odense. Først til meget søde Josefines 5 års fødselsdag med godt gang i den. Så var vi til bankshow med bl.a. den unge sanger Mille og ophold på Grand Hotel og tid først til bare at slente i solen i den smukke by og til alene-forkost hos Frederik. Samt så senest til skønne Karlas toårs fødselsdag, hvor vi 2. maj endda kunne side udenfor i solen og nyde de lækre kager, mens vi senere spiste de nytilavede grillpølser indenfor. Alle fire kusiner havde igen god fornøjelse af hinanden på trods af 10 års aldersforskel. Så dejligt allerede at se og nyde.
Jørgen og jeg nød også et skønt todages ophold på Svinkløv badehotel i april, som vi har ønsket os i mange år. Og vi må bare sige, at hotellet i den grad levede op til forventningerne. Utrolig dejlig og lækker mad, en skøn stemning og smuk indretning, samt ikke mindst en formidabel natur lige udenfor dørene. Endda med ulve i baglandet uden at vi dog så noget til dem. Vi nåede flere museer, cold Hawaii, blokhus, sandskulpturfestival mv.
Sommerhuset er selvfølgelig også blevet lukket op for sæsonen. Den langvarige frost har godt nok fået mange planter og blomster i orangeriet til at gå ud. Men så kommer der jo så fornyelse og nye planter til!
Ellers har Lene spist en skøn frokost med Eva i fuld solskin inde i København, hvor vi havde en pragtfuld cykeltur frem og tilbage med kaffe-pitstop i Valby. Vi har haft Hanne og Heine til hyggelig og snaksaglig frokost, været til en imponerende 180 års fødselsdag i Juelsminde for Kirsten, hendes svigerinde og hendes niece, haft Emma, Laura og Nico til middag og ditto med Brigitta en anden dag. Vi var til hyggelig valgaften hos Lone og Jakob, hvor vi i skrivende stund endnu ikke har fået en ny regering. Vi var ude at se en billedeudstilling med Michael B’s digitale video-billeder/univers og fik fejret morfars 90 års fødselsdag posthumt. Lene var til Jyttes 70 års fødselsdag med et ophold på Skanseni Båsted, som var et skønt spa-hotel. Vi spiste frokost med Anne og kortklubben og Lene havde besøg af Birgitte, hvilket som altid var meget hyggeligt. Vi var på Bandholm Badehotel, som ikke helt levede op til forventningerne, men dog var fint. Lene var til forældrerådsmøde, på rundvisning i repræsentationslokalerne på Christiansborgs Slot, da Brigitta var forhindret, ude at spise med Elsebeht og Annette, samt til Birthes imponerende 40 års jubilæum, som også var afskedsresception, samt til en dejlig middag med Birthe og Marianne. Vi fik også holdt Jørgens fødselsdag som familiebrunch og var i biografen nogle få gange. Så selvom vi er i sorg, kan vi nok ikke helt tale om det forsømte forår. Sorgen over at have mistet begge sine forældre og at en meget vigtig epoke i ens liv nu er slut, ligesom bare kommer og går i sit eget tempo. Vi tager ikke mindst taknemligheden og kærligheden med os!
