Min fars svære sygdomsforløb i 8 intense uger endte desværre med, at vi måtte sige farvel til ham i juli. Han traf selv den svære beslutning og skånede os midt i et meget slidsomt og barskt forløb. Utrolig flot og desvære rigtigt og det bedste for ham. Genoptræningen lykkedes aldrig og bar ikke frugt, så udsigten til et værdigt liv blev mindre og mindre. Men svært var det for os alle og især min mor. Vi fik delt livet, sagt alt det vi ville og havde også midt i det hele mange fine stunder sammen med min far. Min far kunne jo ikke tale mere, så jeg sagde istedet flere gange; ‘Vores hjerter taler sammen’. Såvel bisættelse som urnenedsættelse blev også gode og smukke.
Så vi har derfor været i sorg hele sommeren og har skulle tackle mange uvante hændelser, praktiske ting og uforudsete udfordringer undervejs og bagefter. Det har naturligvis også været utrolig svært og en meget stor forandring for min mor, som da i høj grad også er blevet påvirket af pludselig at være alene i hverdagen og i deres fælles hjem gennem mere end 60 år. Helbredet er samtidig heller ikke hvad det har været, så vi og resten af familien har ‘mandsopdækket’ min mor og hjulpet med alt mellem himmel og jord, samtidig med at hjemmeplejen og sygeplejen har gjort alt, hvad de kan for at støtte og hjælpe min mor. Det er hverken sjovt eller let for nogen. Allermindst min mor. Øv-øv. Det fylder. Og sådan er livet. Det kan gøre ondt, bide fra sig og være svært, hvor det hele føles som op ad en bakke, der ikke ender.
Livet går videre
Livet er forunderligt. Så det går heldigvis videre. Det skal det jo også, mens man ligesom slæber en blok med sig på flere tons af triste følelser, sorg og uendelige tanker om alt det tabte, som aldrig kommer igen og bliver det samme. Udover så at tackle sygdomme, flere hospitalsbesøg, dårligdomme, en enkelt faldulykke med smerter i ugevis og behandling på både akutafsnit og hos læge, har vi haft meget lidt tid til os selv og mærket, hvordan man uforvarende på et splitsekund kan komme til at gøre sine kære ondt uden at ville det. Det er ligesom, at alt det vi gør og prøver på for, at vi alle og især min mor skal få det bedre, ikke bare modtages og lykkes. Så det trækker tænder ud, er frustrerende og er svært at finde gode løsninger på. Men vi må være i det, svømme med og gøre det bedste, vi har lært. Det skal nok lykkes og alting forandres. Lærdom og nye livserfaringer er der nok også i det – på sigt!
Lidt social har man da lov at være
Der har heldigvis også været små lysglimt af liv og glæde. Fx var vi ude at spise og se Nykøbing Falster Revyen med Bioklubben, værter ved en meget hyggelig madklub i sommerhuset, hvor vi kunne sidde udenfor på terrassen til ud på natten, og dejligt besøg af skønt, gammelt familiemedlem og min bedste kollega på kommunen to dejlige sommerdage. Vi nåede også et meget fint ophold på Hvedholm slot på Fyn med bl.a. besøg på Egeholm Slot og kort pitstop i Stige på vej hjem. Vi var til en dejlig 50 års fødselsdag for Rikke med lækker spansk mad og til en meget varm og livlig familie-fødselsdagsfrokost for Laura i deres dejlige byhus. Med flertallet af madklubben i Bilbao og ikke mindst besøge det helt utrolig smukke og spændende Guggenheim Museum. En stor oplevelse. Vi havde også en skøn frokost og glad eftermiddag men en gammel kollega/gode venner her en flot solskin-sensommerdag. Uhm.. Vi fik lov i midten af september til at opleve Karlas dåb samt Frederik og Lines overraskelses bryllup samme dag i Stige Kirke og den efterfølgende familiefest, hvor alle tre børnebørn var med. Så dejligt og posivit at se dem alle. Et meget givende besøg hos en god og klog x-kollega i den grønne baggård på Vesterbrogade, frokost hos Eva og en tur i Tivoli med blomsterfestival, en hyggelig aften her med forældrerådet i Frederiks folkeskoleklasse, hvor vi nu har kendt og fulgt hinanden i mere end 25 år, samt opstart med den lokale filmklub blev det også til.
Så vi trækker vejret ind, står stille, kigger efter solen over skyerne og håber på bedre tider snart, hvor vi også kan nyde livet lidt og ikke være så meget i vores følelsers vold og klare knapt så meget på én gang. I hvert fald har vi bestilt ikke mindre end fem rejser de kommende måneder. Det er jo også en måde at sikre sig, at man får lidt pauser, tanket op, oplevet noget nyt og får positive impulser udefra.
