Slægt

Magner
Magner er et relativt sjældent navn i Danmark. I USA er Magner et meget mere almindeligt navn, og i Irland findes et slot og en hel by, der kaldes Magner Castle i County Cork, hvorfra mange emigranter til USA med efternavnet Magner skulle stamme fra. Det er godt nok en ruin nu om dage. Men alligevel. Slottet betyder i hvert fald at navnet kan spores mange århundrede tilbage til middelalderen. Laura, Jørgen og Lene besøgte slottet i 2007. Det var en stor, pudsig og sjov oplevelse. Slottet lå fx ude på en græsmark med masser af køer og meterhøjt ukrudt. Ellers er Magner-navnet måske mest kendt for bryggeriet og ciderne af samme navn.

Lenes slægtsforskning – med hjælp fra bl.a. fætter Finn og hans ven Hans Christian Andersen fra Odense – har desværre kun kunne spore familien tilbage til Jørgens tipoldefar, Lauritz Magner, der var født ca. 1810 i Odense og var hosekræmmer. Han bliver gift, får flere børn og bor i København.

Mormors familie på Møn

På Lenes mors side kan slægten fra Magleby Sogn på Østmøn følges virkelig langt tilbage. Med hjælp fra bl.a. en slægtsforsker i Californien, som Lene er i familie med langt tilbage på Møn, har vi blandt fundet ud af, at vi er i familie med bl.a. både drabelige vikinger, præster, biskopper og adelige, konger og dronninger i Norge og Sverige, samt intet mindre end Danmarks ældste kongelige. Gorm den Gamle skulle fx være Lenes 28 x tipoldefar. Og faktisk kan slægten via Geni (verdensomspændende fælles slægtstræ) føres tilbage i ét spor til år 189. Om det holder i virkeligheden, vides ikke. Men en god historie, forunderligt og sjovt at tænke på, er det da.

Lene har også fået kontakt til et barnebarn af sin mormors halvbror Marius, der udvandrede til Amerika i 1908. Susan i Florida havde bl.a. et fantastisk album med mere end 100 år gamle foto- og postkort fra sin farfar. Lene er ved at læse og oversætte de mange postkort på dansk, så Susan og familien kan læse dem. Dermed lærer vi også en del om vores slægts liv på både Møn og i IOWA i USA for 100 år siden. En ekstraordinær oplevelse var det, da Susan sendte min mormors brev til sin bror få måneder før han døde i 1950. Her fortæller hun om hele sin familie og livet på Højbo Gaard ved Mandemarke på Møn. Meget forunderligt at læse. Lene har også fået kontakt til en historiker på Møn, der har skrevet om bl.a. familien på Højbo Gaard på Rakkerbanken 1 på Mandemarke.dk, ligesom vi har mødtes med Hans på 91 år, som så sin kusine Lissi (Lenes mor) for første gang i +30 år i efteråret 2019 – endda her i Hvidovre. Hans’ far var lillebror til Lenes mormor. Det var rørende og spændende. Han havde flere spændende ting fra gården og familien på Højbo Gaard. Spændende – og efterforskningen fortsætter. Lene fandt også med god hjælp frem til mormors halvbror, der viste sig at være en halvsøster, som hendes far fik som hel ung soldat. Desværre var både hun og hendes to børn døde, men jeg fik både info og fotos af svigerdatteren på Als.

Morfars slægt fra Læsø

Lene har også forsket i morfars slægt fra Læsø, som også kan føres meget langt tilbage. Nemlig til ca. år 1600. Prøv at forestille dig livet på det tidspunkt på en lille ø! Jørgen og Lene besøgte også Læsø i 2013 og fik en masse at vide på det lokalhistoriske arkiv. Blandt andet, at familienavnet ’Strøm’ stammer fra en lille bæk ’Strømmen’, der var engang ved byen og gården Brarum, hvor flere af Lenes aner kommer fra. På kirkegårdene var der også en del gravsten med navnet ’Strøm’ på. Underligt at tænke på, at det jo langt ude må have været familie.

Lenes farmors slægt er også fra Møn, men den har jeg endnu ikke forsket så meget i. Det forlyder, at mormor og farmors slægt var i familien med hinanden på Møn. Jeg har stødt på én gang, at de var faddere i kirken ved en dåb. Så det tyder på at det er rigtigt. Farmor har selv skrevet en meget flot beretning om sin fattige barndom, som er spændende læsning. I efteråret 2023 efterlyste en norsk dame pludselig på Facebook, hvem det var på hendes mormors forto fra 1921 på Møn og København. Det var såmænd min farmor – og hendes forældre, mine oldeforældre. Så pudsig en oplevelse. Ligeledes i 2023 fik mofar, Lene og en grandfætter pludselig et meget høj DNA-match med Vibeke fra Svendborg. En nærmere analyse peger kraftigt på, at en af morfars onkler, Georg eller Henry er blevet far som helt ung med en gift kvinde på Fyn, uden nogensinde at få det at vide. De fik heller aldrig andre børn. Vibeke besøgte Lene og fik mere at vide om hendes mulighed biologiske farfar.

Fortsættelse følger…

Werge-slægten

Lene har også kigget en lille bitte smule på Ida og Frederiks slægt på deres fars side. Bl.a. har Lene sammen med faster Birgitte mødtes med en kollega, der også hed Werge og hvis far havde slægtsforsket i gamle dage. Lene har også kontakt til en grandfætter, der har forsket meget i slægten. Det mest spændende er umiddelbart, at Tordenskjolds storebror, Andreas Bredal Wessel, er Frederiks og Idas x-tipoldefar.

Når jeg får tid – nok når jeg går på pension, vil jeg finde ud af endnu mere og ‘udgive’ et par slægtsbøger om de forskellige linjer.