Det var dejligt at komme lidt væk fra det hele herhjemme og blive væk i Larraine i Frankrig, hvor vi boede i Reims og især studerede champagne, 1. verdenskrig, byer og katedraler. Vi har til champagnefestival og -smagning, besøgte vinmarkerne, hvor høsten netop var i gang, vi var i flere champagnekældre og champagnehuse og se og høre om champagneproduktionen, samt ikke mindst smage på varerne. Vi besøgte også flere byer, var på champagnemuseet og spiste frokost på det danskejede slot Hattonchatel. Det hele var en fornøjelse og vi fik da også købt ‘et par’ flasker med hjem. Det eneste minus var, at vi var med bus frem og til bage i hhv. 16 og 17 timer, Det var strengt – også fordi vi skulle køre kl. 04 ud og kom hjem efter midnat på vej hjem.
Første verdenskrig var barsk at høre om og tænke på. Utrolig mange døde unge soldater – og civile. Og i dag er det lidt svært at forestille sig, at man kunne behandle soldater sådan. Men på den anden side, er det måske ikke så langt igen fra, hvad der fx foregår i Ukraine i øjeblikket. Tænk hvis krig ikke fandtes. Hvor ville verden være et bedre sted og rigtig mange penge kunne bruges på sundhed, fødevarer og velfærd istedet. Heldigvis var byerne og landskaberne mv. smukke og hyggelige, selvskabet ekstraordinært godt, og endelig var maden selvfølgelig dejlig fransk og velsmagende.
Hjemme igen
Ellers passer vi fortsat meget på min mor, som nu er godkendt til en plejehjemplads. Vi krydser fingre for at det lykkes. Vi holdt bl.a. en meget hyggelig og fin 92 års fødselsdag for min mor, som hun var meget glad for. Selvom hun ikke kunne huske den 2 dage efter. Hvad er det man siger; Man skal leve i nuet! Efteråret er også formelt begyndt, men det har været meget smukt solskin, omend der også har været nogle enddog meget kraftige regnvejrsdage. Vin(drue)høsten er også i hus herhjemme, de sidste tomater er næsten plukket og en dag, det blæste kunne Lene samle en masse valnødder op. Herligt. Lene havde været til to CT-scanninger og slap med skrækken. Det så relativt fint ud!