Efterår i sol og ‘blæst’

Efteråret er fløjet afsted. Vi har lavet tusind ting, og sluttede november af med en dejlig sen efterårsferie på samme hotel på Sal i Kap Verde som sidste år. Det er første gang, vi prøver det i vores liv. Men det fungerede fint og hotellet er både meget velfungerende, maden ret god og strandene ubeskrivlelig dejlige. Vejrudsigten fejler heller ikke noget. 28 grader, fuld sol og en lille brise alle dage. I år var vi på haj-safarie og se Citronhajer. Der var endda en lille en, der svømmede igennem Lenes ben. Det var alle hajunger på op til 1,5 meter = 3 år. De er udvoksne som 8 årige og er da ca. 4 meter.

Alt det andet i livet…

Vi har også haft lavet alt muligt andet dejligt og godt i efteråret. Vi var bl.a. på et meget hyggeligt julebesøg hos Line, som var alene med alle tre piger. Bagefter var vi til en skøn frokost hos Joan og Erling. Sikke en dejlig dag. Vi var også til en lækker middag hos Brigitta med forudgående besøg på Lousiana, hvor der var temaudstilling om havet. Vi har været i Tivoli flere gange, set juleudstillingen hos Royal Copenhagen, Lavet hæk og krukker hos Laura og Nico med indlagt lækker italiensk frokost, været på et unikt besøg og rundvisning hos Bjørn hos Tage Andersen, spist thankgiving-middag på Tramonto og fødselsdagsmiddag på Lupo Frederiksberg, hvor Ida fejrede sin fødselsdag, lækker frokost på Krogs Fiskerestaurant med Eva, madklub hos Eva, cafe med Eva, fejring af Ellens 105 års fødselsdag her, middag med kortklubben på Alexanders Bistro i Carlsbergbyen, skypet med Isabella for første gang. Været hos notaren to gange og haft Jytte og Lone på besøg, samt startet på filmklub i Hvidovre, besøgt gamle kolleger på årets ‘Mød en virksomhed’-messe på mit gamle gymnasium, fejret Lines og Isabellas fødselsdage, været til Mariannes 40 års jubilæum, gjort haven vinterklar både her og i sommerhuset, inkl. plantet nok +1000 tulipanløg i krukker og 30-40 små buske og træer bag sommerhuset, kortspil, diverse herrefrokoster, gamle elevers fest, været til Glenns flotte 70 års fødselsdag i jagtstuen, været til billedag, konvrty med Signe Svendsen med madklubben, indkøb af nye briller og flere gange i biografen.

Vi har også købt ny elbil, en KIA ev3, som vi prøvekørte og får leveret til april. En af efterårets helt store oplevelser var et besøg hos min fætter Erling på Møn sammen med min fætter Glenn. Vi så både hans nye, flotte hus og hans gamle fotos af vores aner og slægtninge. Der var mange fotos, som jeg aldrig havde set før og nye oplysninger. En meget god og dejlig eftermiddag, som jeg er meget taknemlig for. En anden rørende oplevelse var også en mindesgudstjeneste i Vigerselv Kirke for Ole og andre der er gået bort i årets løb. Så bevægende og smukt.

Hjælp til min mor

Vi bruger fortsat pænt med tid på at passe godt på min mor, som jo desværre ikke bliver bedre eller tager på i vægt. Hun er to gange blevet tilbudt plejehjemplads, men har takket nej begge gange, og synes selv hun klarer sig fint med hjemmehjælp og vores hjælp. Vi håber snart, at der kommer en god løsning, for det er svært at have tid og kræfter til at hjælpe tilstrækkeligt og samtidig være utryg og bekymret, når ens mor ofte har det så dårligt og hjemmeplejen ikke bare fungerer upåklageligt, men istedet med en del fejl og mangler. Fx har vi indenfor 2-3 måneder oplevet to gange, at min mors ikke har fået sin medicin og hun får alle tre hovedmåltider indenfor 6 af døgnets 24 timer. Det er absolut ikke hensigtsmæssigt. Øv-øv. Det er svært! Desværre.