Hilsen fra Kap Verde

Så har vi været på Kap Verde for anden gang. Første gang var i 2019 og på øen Boa Vista. Denne gang gik turen til Sal, som er lidt mere turistet. Strandene på Boa Vista er også lidt større og lidt flottere, men på sydsiden af Sal, hvor alle de store resorts ligger, er sandstranden nok ca. 200 meter bred og nogle steder endnu mere. Det er fantastisk at gå langs standen der og fx betragte, når de store bølger slår ind mod stranden. Vi boede på et tysk drevet hotel, ROBINSON, som er ejet af TUI. Alt fungerede rigtig godt, og vi behøvede ikke engang at reservere solstole om morgenen. Dejligt. Vi gik også ture ind til nærmeste by, Santa Maria og var på en dagstur rundt på hele øen. Vi spiste god lokal fisk hver dag, og fik masser af god tun og endda hummer. Vejret var meget behageligt med 30 grader og en let brise. Det havde regnet på øen i år. Én dag i oktober, som så straks var fridag for alle. Vi så også et fatamorgana for første gang i vores liv, og fik at vide, at det var meget sandsynligt at personalet på hotellet boede i de slum-byer, vi kørte igennem. Gns. Lønnen var ca. 120 – 200 Euro om måneden, som ikke rækker til fx en lejlighed. Regeringen holder dog på med at investere i dels vedvarende energi og dels i at bygge sociale boliger, som flere har råd til. Gns. alderen var 25 år, da mange tidligere flyttede væk fra øen. Nu kan flere dog blive pga. turisme-indtægterne. (I Danmark er gns. alderen ca. 43 år). Hvert år i december får husejerne gratis maling af regeringen, så husene kan blive malet i flotte farver. En tredjedel af befolkningen går i folkeskolen. I to hold – formiddag og eftermiddag. Så kontrasterne var til at få øje på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *