Så er vi igang…

lysfestival

Vi kom fint igang med januar og februar 2024, hvor Lene bl.a. var med til at arrangere nytårskur på jobbet. Vi cyklede ind til lysfestivallen i København i kulde og blæst, men det var nu alligevel ret stemningsfyldt. Lene var både til fysioterapeut, ørelæge og øjenlæge, men desværre uden bedring/effekt. Lene startede også på at holde ekstra, selvbetalte fridage 10 fredage her i opstarten af året. Det er ret dejligt, kan jeg hilse og sige, selvom en del af tiden og ‘friheden’ bliver brugt på ofte at hjælpe min mor og far hver uge. Vi fik ny beboer i haven, nemlig et lille, travlt egern. Meget hyggeligt. Vi fik også en ny konge den 14/1, hvor vi nok så tv on-off ca. 10 timer. En hel speciel oplevelse. Vi besøgte Frederik og Line + Josefine og Isabella og legede til den store guldmedalje. Vi var også i Vega og se Max spille med sin efterskole. Vi var megt imponeret af ham og synes, at det var sjovt at ‘danse’ med de andre unge foran scenen. Så begyndte vores fjernvarmeinstallation med opgravning af hele indgangen/flisegangen og det halve af vejen og nedlægning af nye rør oveni de gamle. Det skal nok blive godt! Vi var til en herlige madklub hos Jette og Sonny i Holbæk. Mega god mad og herligt selskab. Vi fik også set den nye Jossi Adler Olsen film, hvor Lene blev overrasket over, hvor voldelige de egentlig er. Vi spiste også både fastelavnsboller og billige togoodtogo-flødeboller fra Sv. Michelsen. Ren nydelse. Vejret har været ekstra koldt og frost med flotte sol- og nedgange. Men det regnede også ret meget til tider, og vi måtte for første gang ned i sommerhuset for at tjekke, om det var oversvømmet – som andre huse i området. Men vi slap med en druknet mus i spand vand på badeværelset!!!

børnebørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *